frames

jeg er næsten færdig med at læse Gabe Gudding's Rhode Island Notesbog. Gabe bog har åbnet muligheder. Specifikt sted og historie, herunder personlige historie. Det er en ekspansiv bog med masser af kasser i kasser. En rejse i bevidsthed om og praksis for bevidsthed. For at være vågen. Der er en rytme til at rejse. Rhode Island Notesbog og Ken Edward's Nostalgi for Ukendt Byer behandle sted på meget forskellige måder.

Nostalgi for Ukendt Byerne bruger disjunctive narrative og arbejder på punktum plan. Jeg WARE i hvert ord, hver verbum anspændte osv. Det åbnet mig op til sprog og præcision. Stram. Pragtfuld. Meget fantasifulde.

Rhode Island Notesbog er Hermes. flåden. bygger. som jeg sagde ekspansiv. Masser af oplysninger om kilometertal og ting på vejen noter og små essays om bums osv. De fleste alt går i. Skrivning som praksis i den bedste mening.

Et af mange spændinger i mit eget arbejde, er de små esoteriske lyrik og ekspansiv disjunctive fortælling. Jeg er også at finde måder til selvregulering. Den selv. En mindre begrænset udforskning af det personlige. Ikke konfessionsløse i sine begrænsede forstand. I hvor det mest er det åbenbart i mainstream poesi i både UK og USA. Mest mainstream digte i USA og Storbritannien er afhængige af begrænset begreberne selvstændige. Og begrænset begreberne form. For mig er god innnovative poetik udvider begreberne form (både gamle og moderne) og udvider bevidstheden. Poetry daglig (hjemmesiden) er der masser af eksempler på poesi, der udvider ingenting. Forstærker, hvad vi allerede fortalt eller tror vi kender (fugle er smukt, livet er svært osv.) Det er ikke tema. Temaer er måske begrænset. Det er form. ja de gamle Creeley ting. Form/indhold.

Jeg mener jeg elsker frames. Hvorvidt det er fortællende eller begrebsmæssige. F.eks. Clark Coolidge's Alien laser, Alice Notley's I Pines, Tim Atkins Horace, Geraldine Monk's Sonnets, Ron Silliman's alfabetet.

Ok så det er hvad jeg mener.

Så hvad er rammen?

Det er mit liv arbejdet