søndag den 18. marts 2007

tidlig historie

Cambodia er det eneste land, der har fået sit navn fra en rishi (vismand), da de første cambodianske konger proklamerede, at de nedstammede fra den store vismand, Cambu Svayambhuva. Det første cambodianske kongedømme blev i de kinesiske skrifter kendt under navnet Funan, og blev grundlagt af mon- og khmerfolkene, der i det første århundrede (efter vor tidsregning) indvandrede fra nord. Under disse første århundreder var den indiske indflydelse af stor betydning, når indiske og kinesiske pilgrimme gjorde holdt ved det nuværende Cambodias kyster for at bytte silke og metaller mod krydderier, aromatisk træ og guld.

De kinesiske kilder beskriver omfanget af den indiske indflydelse i Funan i vismanden Kaundimnyas figur, der giftede sig med prinsesse Soma, der havde Nagi baggrund - dvs. en halvgud. Han forandrede khmerinstitutionerne efter indisk mønster. En af forandringerne var sandsynligvis indførelsen af overrisling i stor skala, hvilket gjorde det muligt at høste ris op til tre gange årligt. En anden var opbygningen af en kult omkring den indiske gud, Shiva, der af khmererne blev opfattet som jordens oprindelige ånd og ejer. En tredje forandring der tilskrives Kaundimnya var den relative sameksistens mellem hinduismen og buddhismen, der i mere end 1000 år karakteriserede Cambodia.

Ifølge de kinesiske kilder blev der i Funan udviklet et centraliseret statsapparat, med en enevældig monark i spidsen. Monarken forvaltede landbrugsarbejdet og tilegnede sig produktionsoverskuddet, for at financiere sin egen og en præstekastes livsstil, samt for at bygge fæstningsværker, paladser og templer.

De første inskriptioner findes i sanskrit i det 6. århundrede og i det 7. også i khmer. Frem til i dag har det ikke været muligt at klarlægge historien mellem nedgangen i Funankulturen og udviklingen af en ny centraliseret stat tre århundreder senere i det nordvestlige Cambodia. En region som de kinesiske skrifter fra epoken kaldte Chenla. De kinesiske kilder peger på eksistensen af i det mindste to cambodianske kongedømmer, der udbad sig Kinas anerkendelse. De var begge under Java kongedømmets kontrol, der sandsynligvis hørte hjemme på Sumatra. Khmer og sanskrit kilder bevidner i hvert fald eksistensen gennem det 7., 8. og 9. århundrede af en lang række kongedømmer, der aflagde tribut til Java kongedømmet.

I år 790 erklærede en cambodiansk prins der var født og uddannet ved det javanesiske hof under Sailendra dynastiet sig for arvtager til Funan monarkiet. Han erklærede territoriet beboet af khmerer for uafhængigt af Java og lod sig krone som Jayavarman II. Over de følgende 10 år udstrakte Jayavarman sin magt mod nord, underlagde sig vasalstater og nåede frem til floddalen. I 802 lod han sig atter krone. Denne gang som «chakravartin» - den antikke indiske betegnelse for verdens hersker- i det nordøstlige Cambodia. Jayavarman var Cambodias første «nationale» konge.

I 887 erobrede Indravarman I tronen, der egentlig var tiltænkt hans fætter, Jayavarman III. Under hans regeringsperiode blev der bygget et stort dæmningsanlæg omkring hovedstaden Roluos. Det blev den første del af et udstrakt system af dæmninger, kanaler og vandingskanaler, der atter gjorde områdets jorde produktive. Det muliggjorde etableringen af en tætbefolket og centraliseret stat i en region, der ellers ville have været gold. I 889 blev Yasovarman khmerernes konge og begyndte i samme område bygningen af byen Angkor - på den tid kaldet Yasodharapura - der blev khmerrigets hovedstad. I 1002 erobrede Suryavarman I tronen og udstrakte khmerernes rige langt ind i, hvad der i dag er Thailand og Laos. I 1080 var Angkor blevet erobret af kongedømmet Champa, men en khmerguvernør i en af de nordlige provinser udråbte under navnet Javayarman VI sig selv til konge og regerede riget - ikke fra Angkor men fra sin egen provins.

I 1177 blev Angkor atter engang erobret af styrker fra Champa. Jayavarman VII udråbte sig til konge og erobrede i 1181 Vijaya, Champas hovedstad - i det nuværende Vietnam. Under hans regering nåede khmerriget sin største udstrækning, og dækkede både det nuværende Thailand og Laos, men nåede også Myanmar, Malaysia og Vietnam. Jayavarman VII lod sig konvertere fra hinduismen til buddhismen, der dermed blev nationalreligionen.

I år 1200 påbegyndtes bygningen af Angkor Thom, kongerigets nye hovedstad. Denne opgave var så stor, at den tømte kongerigets skatkammer, og det led under alvorlige økonomiske problemer de følgende årtier. Angkors nedgang faldt sammen med fremgang for kongedømmerne Thai i vest og Vietnam i øst. Cambodia blev en lille stat mellem to store naboer. Khmerriget var skiftevis afhængig af begge. Når det skulle befri sig fra trældommen under en besættelsesmagt måtte det søge støtte hos den anden. For at klare deres gæld måtte khmererne til sidst underkaste sig. Da thaierne i 1432 endnu engang havde erobret Angkor, forlod khmererne byen og overlod den til junglens fremtrængen.

Håndværker - colic-help - skateboard - taliban - terror

Ingen kommentarer: