Gennem mere end 400 år blev kongedømmet skiftevis erobret af thaier og vietnamesere, indtil den cambodianske kong Norodom i 1864 accepterede, at landet blev et fransk protektorat, i forventning om at franskmændene ville beskytte det mod Siam (Thailand) og Vietnam. Men franskmændene kunne ikke hindre, at thaierne for en periode erobrede nogle af landets vestlige områder - deriblandt byen Battambang. Ved at klynge sig til den franske autoritet undgik kong Norodom under alle omstændigheder, at landet blev opdelt mellem thaier og vietnamesere. I de foregående århundreder havde Vietnam erobret store områder af det daværende cambodianske territorium. F.eks. havde Mekongdeltaet - dvs. hele det nuværende Sydvietnam - været beboet af khmerer frem til det 18. århundrede.
Men kong Norodoms billigelse blev Cambodias status i 1884 ændret fra protektorat til koloni. Frankrigs indflydelse steg og Cambodia blev sammen med Vietnam og Laos omdannet til den Indokinesiske Union. I de følgende årtier installerede kolonistyret en europæisk administration i Cambodia og udviklede landets infrastruktur. Under alle omstændigheder nåede den økonomiske udvikling i Indokina under fransk styre ikke det samme niveau som i Myanmar eller Indien under englænderne.
Der var stor forskel på Cambodias og Vietnams situation indenfor den Indokinesiske Union. Cambodia var frivilligt gået ind i en alliance med Frankrig for at bevare sin kulturelle og nationale autonomi overfor presset fra Thailand og Vietnam. Helt frem til 2. verdenskrig fandt der derfor kun et mindre oprør sted i Cambodia mod kolonimagten. Anderledes med Vietnam der var blevet koloniseret mod sin vilje. Her var hele kolonitiden præget af stadige oprør mod kolonimagten.
Spændingen mellem Cambodia og Vietnam er også en konflikt mellem to forskellige civilisationer. Mens Vietnam er præget af den kinesiske civilisation og kampen mod kinesisk overherredømme, er Cambodias historie præget af den indiske civilisationen og kampen mod det vietnamesiske og thailandske overherredømme.
I kolonitiden importerede franskmændene vietnamesiske arbejdere til gummiplantagerne i Cambodia. De vietnamesiske indvandrere fik også stillinger i den lavere koloniadministration. Den vietnamesiske befolkning nåede i efterkrigstiden derfor op på omkring en halv million. Samtidig fandt der også en betydelig kinesisk indvandring sted. Den kinesiske og vietnamesiske befolkning udgjorde flertallet i byerne. På den måde blev der udviklet modsætninger mellem ikke blot khmerbefolkningen og kinesere og vietnamesere, men også mellem by og land. Cambodia har aldrig haft en virkelig overklasse af godsejere. Størstedelen af jorden blev ejet af småbønder, men bønderne følte sig udbyttet af byerne, hvor kineserne og vietnameserne dominerede handelen.
Efter at Tyskland ved starten af 2. verdenskrig invaderede Frankrig, besatte japanske styrker i september 1940 Indokina uden at støde på modstand. I officielle termer var aftalen, at Japan kunne anvende de militære installationer til sine tropper, mod at franskmændene fik lov at bevare den administrative kontrol. Samtidig invaderede thailandske styrker en række af landets vestlige provinser. Således led Cambodia under den 2. verdenskrig langt mindre skade end f.eks. øerne i Stillehavet, der var skueplads for voldsomme kampe mellem krigens parter
Håndværker - colic-help - skateboard - egypt - china
mandag den 2. april 2007
søndag den 18. marts 2007
tidlig historie
Cambodia er det eneste land, der har fået sit navn fra en rishi (vismand), da de første cambodianske konger proklamerede, at de nedstammede fra den store vismand, Cambu Svayambhuva. Det første cambodianske kongedømme blev i de kinesiske skrifter kendt under navnet Funan, og blev grundlagt af mon- og khmerfolkene, der i det første århundrede (efter vor tidsregning) indvandrede fra nord. Under disse første århundreder var den indiske indflydelse af stor betydning, når indiske og kinesiske pilgrimme gjorde holdt ved det nuværende Cambodias kyster for at bytte silke og metaller mod krydderier, aromatisk træ og guld.
De kinesiske kilder beskriver omfanget af den indiske indflydelse i Funan i vismanden Kaundimnyas figur, der giftede sig med prinsesse Soma, der havde Nagi baggrund - dvs. en halvgud. Han forandrede khmerinstitutionerne efter indisk mønster. En af forandringerne var sandsynligvis indførelsen af overrisling i stor skala, hvilket gjorde det muligt at høste ris op til tre gange årligt. En anden var opbygningen af en kult omkring den indiske gud, Shiva, der af khmererne blev opfattet som jordens oprindelige ånd og ejer. En tredje forandring der tilskrives Kaundimnya var den relative sameksistens mellem hinduismen og buddhismen, der i mere end 1000 år karakteriserede Cambodia.
Ifølge de kinesiske kilder blev der i Funan udviklet et centraliseret statsapparat, med en enevældig monark i spidsen. Monarken forvaltede landbrugsarbejdet og tilegnede sig produktionsoverskuddet, for at financiere sin egen og en præstekastes livsstil, samt for at bygge fæstningsværker, paladser og templer.
De første inskriptioner findes i sanskrit i det 6. århundrede og i det 7. også i khmer. Frem til i dag har det ikke været muligt at klarlægge historien mellem nedgangen i Funankulturen og udviklingen af en ny centraliseret stat tre århundreder senere i det nordvestlige Cambodia. En region som de kinesiske skrifter fra epoken kaldte Chenla. De kinesiske kilder peger på eksistensen af i det mindste to cambodianske kongedømmer, der udbad sig Kinas anerkendelse. De var begge under Java kongedømmets kontrol, der sandsynligvis hørte hjemme på Sumatra. Khmer og sanskrit kilder bevidner i hvert fald eksistensen gennem det 7., 8. og 9. århundrede af en lang række kongedømmer, der aflagde tribut til Java kongedømmet.
I år 790 erklærede en cambodiansk prins der var født og uddannet ved det javanesiske hof under Sailendra dynastiet sig for arvtager til Funan monarkiet. Han erklærede territoriet beboet af khmerer for uafhængigt af Java og lod sig krone som Jayavarman II. Over de følgende 10 år udstrakte Jayavarman sin magt mod nord, underlagde sig vasalstater og nåede frem til floddalen. I 802 lod han sig atter krone. Denne gang som «chakravartin» - den antikke indiske betegnelse for verdens hersker- i det nordøstlige Cambodia. Jayavarman var Cambodias første «nationale» konge.
I 887 erobrede Indravarman I tronen, der egentlig var tiltænkt hans fætter, Jayavarman III. Under hans regeringsperiode blev der bygget et stort dæmningsanlæg omkring hovedstaden Roluos. Det blev den første del af et udstrakt system af dæmninger, kanaler og vandingskanaler, der atter gjorde områdets jorde produktive. Det muliggjorde etableringen af en tætbefolket og centraliseret stat i en region, der ellers ville have været gold. I 889 blev Yasovarman khmerernes konge og begyndte i samme område bygningen af byen Angkor - på den tid kaldet Yasodharapura - der blev khmerrigets hovedstad. I 1002 erobrede Suryavarman I tronen og udstrakte khmerernes rige langt ind i, hvad der i dag er Thailand og Laos. I 1080 var Angkor blevet erobret af kongedømmet Champa, men en khmerguvernør i en af de nordlige provinser udråbte under navnet Javayarman VI sig selv til konge og regerede riget - ikke fra Angkor men fra sin egen provins.
I 1177 blev Angkor atter engang erobret af styrker fra Champa. Jayavarman VII udråbte sig til konge og erobrede i 1181 Vijaya, Champas hovedstad - i det nuværende Vietnam. Under hans regering nåede khmerriget sin største udstrækning, og dækkede både det nuværende Thailand og Laos, men nåede også Myanmar, Malaysia og Vietnam. Jayavarman VII lod sig konvertere fra hinduismen til buddhismen, der dermed blev nationalreligionen.
I år 1200 påbegyndtes bygningen af Angkor Thom, kongerigets nye hovedstad. Denne opgave var så stor, at den tømte kongerigets skatkammer, og det led under alvorlige økonomiske problemer de følgende årtier. Angkors nedgang faldt sammen med fremgang for kongedømmerne Thai i vest og Vietnam i øst. Cambodia blev en lille stat mellem to store naboer. Khmerriget var skiftevis afhængig af begge. Når det skulle befri sig fra trældommen under en besættelsesmagt måtte det søge støtte hos den anden. For at klare deres gæld måtte khmererne til sidst underkaste sig. Da thaierne i 1432 endnu engang havde erobret Angkor, forlod khmererne byen og overlod den til junglens fremtrængen.
Håndværker - colic-help - skateboard - taliban - terror
De kinesiske kilder beskriver omfanget af den indiske indflydelse i Funan i vismanden Kaundimnyas figur, der giftede sig med prinsesse Soma, der havde Nagi baggrund - dvs. en halvgud. Han forandrede khmerinstitutionerne efter indisk mønster. En af forandringerne var sandsynligvis indførelsen af overrisling i stor skala, hvilket gjorde det muligt at høste ris op til tre gange årligt. En anden var opbygningen af en kult omkring den indiske gud, Shiva, der af khmererne blev opfattet som jordens oprindelige ånd og ejer. En tredje forandring der tilskrives Kaundimnya var den relative sameksistens mellem hinduismen og buddhismen, der i mere end 1000 år karakteriserede Cambodia.
Ifølge de kinesiske kilder blev der i Funan udviklet et centraliseret statsapparat, med en enevældig monark i spidsen. Monarken forvaltede landbrugsarbejdet og tilegnede sig produktionsoverskuddet, for at financiere sin egen og en præstekastes livsstil, samt for at bygge fæstningsværker, paladser og templer.
De første inskriptioner findes i sanskrit i det 6. århundrede og i det 7. også i khmer. Frem til i dag har det ikke været muligt at klarlægge historien mellem nedgangen i Funankulturen og udviklingen af en ny centraliseret stat tre århundreder senere i det nordvestlige Cambodia. En region som de kinesiske skrifter fra epoken kaldte Chenla. De kinesiske kilder peger på eksistensen af i det mindste to cambodianske kongedømmer, der udbad sig Kinas anerkendelse. De var begge under Java kongedømmets kontrol, der sandsynligvis hørte hjemme på Sumatra. Khmer og sanskrit kilder bevidner i hvert fald eksistensen gennem det 7., 8. og 9. århundrede af en lang række kongedømmer, der aflagde tribut til Java kongedømmet.
I år 790 erklærede en cambodiansk prins der var født og uddannet ved det javanesiske hof under Sailendra dynastiet sig for arvtager til Funan monarkiet. Han erklærede territoriet beboet af khmerer for uafhængigt af Java og lod sig krone som Jayavarman II. Over de følgende 10 år udstrakte Jayavarman sin magt mod nord, underlagde sig vasalstater og nåede frem til floddalen. I 802 lod han sig atter krone. Denne gang som «chakravartin» - den antikke indiske betegnelse for verdens hersker- i det nordøstlige Cambodia. Jayavarman var Cambodias første «nationale» konge.
I 887 erobrede Indravarman I tronen, der egentlig var tiltænkt hans fætter, Jayavarman III. Under hans regeringsperiode blev der bygget et stort dæmningsanlæg omkring hovedstaden Roluos. Det blev den første del af et udstrakt system af dæmninger, kanaler og vandingskanaler, der atter gjorde områdets jorde produktive. Det muliggjorde etableringen af en tætbefolket og centraliseret stat i en region, der ellers ville have været gold. I 889 blev Yasovarman khmerernes konge og begyndte i samme område bygningen af byen Angkor - på den tid kaldet Yasodharapura - der blev khmerrigets hovedstad. I 1002 erobrede Suryavarman I tronen og udstrakte khmerernes rige langt ind i, hvad der i dag er Thailand og Laos. I 1080 var Angkor blevet erobret af kongedømmet Champa, men en khmerguvernør i en af de nordlige provinser udråbte under navnet Javayarman VI sig selv til konge og regerede riget - ikke fra Angkor men fra sin egen provins.
I 1177 blev Angkor atter engang erobret af styrker fra Champa. Jayavarman VII udråbte sig til konge og erobrede i 1181 Vijaya, Champas hovedstad - i det nuværende Vietnam. Under hans regering nåede khmerriget sin største udstrækning, og dækkede både det nuværende Thailand og Laos, men nåede også Myanmar, Malaysia og Vietnam. Jayavarman VII lod sig konvertere fra hinduismen til buddhismen, der dermed blev nationalreligionen.
I år 1200 påbegyndtes bygningen af Angkor Thom, kongerigets nye hovedstad. Denne opgave var så stor, at den tømte kongerigets skatkammer, og det led under alvorlige økonomiske problemer de følgende årtier. Angkors nedgang faldt sammen med fremgang for kongedømmerne Thai i vest og Vietnam i øst. Cambodia blev en lille stat mellem to store naboer. Khmerriget var skiftevis afhængig af begge. Når det skulle befri sig fra trældommen under en besættelsesmagt måtte det søge støtte hos den anden. For at klare deres gæld måtte khmererne til sidst underkaste sig. Da thaierne i 1432 endnu engang havde erobret Angkor, forlod khmererne byen og overlod den til junglens fremtrængen.
Håndværker - colic-help - skateboard - taliban - terror
Abonner på:
Opslag (Atom)